Gå efter nøglehuls- og fuldkornsmærket, når du går på indkøb. Det gør det nemmere for dig at træffe det sunde valg, da det giver garanti for sundere produkter.

Nøglehulsmærkets fire budskaber er - at spare på fedt, sukker og salt og spise flere kostfibre og fuldkorn.

Når du skal vælge produkter med et højt indhold af kostfibre, kan du med fordel gå efter fuldkornsmærket. Fuldkornsmærket ”Vælg fuldkorn først” må sidde på produkter, der har et højt indhold af fuldkorn. Logoet findes bl.a. på brød, gryn samt ris, pasta, meltyper og morgenmadsprodukter.