Korrekt opbevaring af mad mindsker madspild. Emballagen har både betydning for holdbarheden og i forhold til at reducere afsmitningen af skadelige stoffer til maden. Når du skal opbevare dine madvarer, er det derfor vigtigt at vælge den rigtige type indpakning og emballage, som er egnet til formålet:

• Opbevar madvarerne i egnede beholdere mærket med fx ”glas og gaffelsymbolet”, med mindre det er oplagt, at genstanden er velegnet til opbevaring af mad fx en tallerken, et drikkeglas, en kaffekop, eller hvis en brugsanvisning fortæller, at emballagen er egnet til madvarer.

• Glasbeholdere kan bruges til alt. Pas på med varmen, når du hælder maden over i en glasbeholder, da glasset kan revne ved høj varme. Undlad at bruge krystalglas til opbevaring af madvarer, da krystal afgiver bly.

• Syrlige madvarer fx syltede agurker, rabarber eller rødbeder kan opløse aluminium, dæk derfor ikke af med aluminiumsfolie. De syreholdige madvarer opbevares bedst i glas (ikke krystalglas), porcelæn eller plastskåle dækket med låg eller plastfilm.

• Pak ikke madvarer ind i affaldsposer, da plastikken kan være lavet af genbrugsplast og kan afgive skadelige stoffer til madvaren. Frys dine madvarer ned i egnede plastbøtter eller frostposer med mærkning af indhold og dato.

Lad fx aldrig en rest flåede tomater, tun eller makrel på dåse stå åben i køleskabet. Når der kommer ilt til en konservesdåse af tin, kan tin fra dåsen oxidere/ilte og afgives til madvaren i dåsen. Det er ikke nødvendigvis et sundhedsmæssigt problem, men det kan give afsmag.

Opbevaring af mad i egnet emballage