yoghurt naturel

  • Avocadocreme

    1 portion/person

    Ingredienser:

    ½ avocado

    1½ spsk. græsk yoghurt 2% eller A38/yoghurt naturel 0,5%

    1 tsk. citronsaft

    1 fed hvidløg

    Smag til med salt og peber

     

    Sådan gør du:

    Hæld alle ingredienser i en minihakker og blend til en blød cremet masse.

     

    Undgå madspild

    Hvis du har en rest avocadocreme tilovers, kan du komme det i et glas med patentlåg, så holder avocadoens flotte lyse grønne farve sig også i morgen og i overmorgen. 

    Avocado og færdiglavet avocadocreme kan fryses ses. Kom evt. avocadoen i isterningbakker og luk den tæt med et låg eller pose - kom luften ud af posen.

  •  

    Til 1 person som morgenmad eller snack-/mellemmåltid

    Ingredienser:

    ½ lille banan eller 1/3 stor banan

    1/4 stor appelsin eller ½ lille appelsin med skræl (økologisk)

    40 g blåbær fra frost

    20 g hindbær eller jordbær fra frost

    100 g kærnemælk, A38, yoghurt eller skyr naturel 0,5%

    6 mandler eller 1 tsk. raps- eller olivenolie

    Kom evt. også 50 gram frossen spinat, broccoli eller grønne bønner i. Det gi'r lidt ekstra grønt til dine 600 gram om dagen ;-).

     

    Sådan gør du:

    Del bananen i mindre stykker og kom den i en smoothie blender/alm. blender/stavblender. Tilsæt appelsinen (gerne med skral - fra en økologisk appelsin),frosne bær, yoghurt naturel og mandler eller olie. Du kan i stedet erstatte olien/mandlerne med ¼ avocado. Blend til en flydende klumpfri smoothie. Tilsæt evt. lidt vand, hvis konsistensen er for tyk.

     

    Servér med en skive rugbrød med pålæg, et par skiver peberfrugt og vand, en kop the eller kaffe.

     

    Topping:

    Smoothien kan pyntes med nedenstående, hvis du for eksempel, som jeg, serverer smoothien i 4 små glasskåle til en brunch.

    1 spsk. hjemmelavet mysli af havregryn, mandler og akaciehonning. Søg efter opskriften i søgefeltet øverst i højre hjørne.

    1-2 spsk. rugbrødscrunch. Søg efter opskriften i søgefeltet øverst i højre hjørne.

    1 tsk. hakket mørk chokolade mini. 70% kakao

    1 tsk. tørrede gojibær

    Et par pyntebær

     

    På fotoet har jeg lagt 1 spsk. skyr i bunden og toppet med smoothie og topping. 

     

     

    Undgå madspild:

    Hvis du har adgang til bær i haven når der er sæson eller får mulighed for at plukke lidt bær hos naboen, så frys gerne bærrene ned, så har du altid bær til en lækker frisk smoothie. Smoothie er et rigtig godt og sundt alternativ.