mellemmåltid

  •  

    Til 1 person som morgenmad eller snack-/mellemmåltid

    Ingredienser:

    ½ lille banan eller 1/3 stor banan

    1/4 stor appelsin eller ½ lille appelsin med skræl (økologisk)

    40 g blåbær fra frost

    20 g hindbær eller jordbær fra frost

    100 g kærnemælk, A38, yoghurt eller skyr naturel 0,5%

    6 mandler eller 1 tsk. raps- eller olivenolie

    Kom evt. også 50 gram frossen spinat, broccoli eller grønne bønner i. Det gi'r lidt ekstra grønt til dine 600 gram om dagen ;-).

     

    Sådan gør du:

    Del bananen i mindre stykker og kom den i en smoothie blender/alm. blender/stavblender. Tilsæt appelsinen (gerne med skral - fra en økologisk appelsin),frosne bær, yoghurt naturel og mandler eller olie. Du kan i stedet erstatte olien/mandlerne med ¼ avocado. Blend til en flydende klumpfri smoothie. Tilsæt evt. lidt vand, hvis konsistensen er for tyk.

     

    Servér med en skive rugbrød med pålæg, et par skiver peberfrugt og vand, en kop the eller kaffe.

     

    Topping:

    Smoothien kan pyntes med nedenstående, hvis du for eksempel, som jeg, serverer smoothien i 4 små glasskåle til en brunch.

    1 spsk. hjemmelavet mysli af havregryn, mandler og akaciehonning. Søg efter opskriften i søgefeltet øverst i højre hjørne.

    1-2 spsk. rugbrødscrunch. Søg efter opskriften i søgefeltet øverst i højre hjørne.

    1 tsk. hakket mørk chokolade mini. 70% kakao

    1 tsk. tørrede gojibær

    Et par pyntebær

     

    På fotoet har jeg lagt 1 spsk. skyr i bunden og toppet med smoothie og topping. 

     

     

    Undgå madspild:

    Hvis du har adgang til bær i haven når der er sæson eller får mulighed for at plukke lidt bær hos naboen, så frys gerne bærrene ned, så har du altid bær til en lækker frisk smoothie. Smoothie er et rigtig godt og sundt alternativ.

     

  • Hjemmelavet frisk koldskål til en varm sommerdag cool

    1 person til frokost, aftensmad eller til 3 mellemmåltider

     

    Ingredienser:

    250 g/ 1/4 liter yoghurt naturel 0,5%

    250 g/ 1/4 liter kærnemælk 0,5%

    2 pastoriserede æggeblommer

    ½ vaniljestang

    1 spsk. sukker (kan udelades)

    1 spsk. friskpresset citronsaft

    1 tsk. fintrevet citronskal af en økologisk citron (kan udelades)

     

    Tilbehør / Topping:

    Rugbrødscrunch og forskellige frugt og bær fx banan, blåbær, brombær, jordbær, granatæble m.f.

    Opskrift på hjemmelavet rugbrødscrunch (med vaniljepulver) finder du ved at skrive rugbrødscrunch i søgefeltet på forsiden :-)

     

    Sådan gør du: Pisk æggeblomme, sukker og indholdet fra en halv vaniljestang sammen med en elpisker til en lys cremet masse. Tilsæt yoghurt, kærnemælk, citronsaft og citronskal i æggemassen og pisk sammen - koldskålen er nu klar til servering.

     

    UNDGÅ MADSPILD: 

    * Man kan (endnu ikke) købe 2 æggeblommer i løs vægt. De fås lige nu kun i 4-pak med 2 æggeblommer i hver pakke/plastbøtte eller i en bøtte med skruelåg. Æggeblommer kan til gengæld fryses ned i isterningbakker eller fryses ned i de bøtter, som æggeblommerne købes i. Til gengæld har de en lang holdbarhed - tjek holdbarhedsdatoen, når du handler pastoriserede æggeblommer.

    * Læg den halve vaniljestang, som du har tilovers, tilbage i dens glashylster, hvor den kan holde sig i lang tid. 

    * Du behøver ikke nødvendigvis at bruge yoghurt naturel - i stedet kan du fx bruge A38 naturel, skyr eller en mager græsk yoghurt.

    * Hvis du har en rest friskpresset citronsaft tilovers, kan du fryse det ned i isterningbakker, eller tilsætte citronsaften i et glas iskoldt vand - det smager frisk ;-). 

    * Rester fra kærnemælk og yoghurt kan bruges i smoothies, i en fuldkornsbolledej, spises til morgenmad sammen med friske bær og frugter. Yoghurt kan også bruges i en avocadocreme, yoghurtsauce, tzatziki, coleslaw og meget mere. Kærnemælken kan du drikke i sin rene form.