2 personer, til en forret

1 person til en frokost eller en let aftensmad. Servér den til din favorit salat.

 

Ingredienser:

9 svampe, ca. 100 g (blandet eller den samme svamp fx. brune champignon, kantarel m.f.)

½ rød snackpeber

Olivenolie til stegning

3 spsk. mælk eller mager madlavningsfløde

3 spsk. hvidvin (kan udelades)

1 spsk. citronsaft

1 fed hvidløg

Persille til pynt

2 alm. skiver rugbrød. Jeg brugte 4 skiver af de små måneformede økologiske 1000-kornsrugbrød fra Lagkagehuset, fordi jeg lige havde en rest liggende.

 

Sådan gør du:

Rengør peberfrugt og svampe/champignon og skær dem i tynde skiver. Læg peberfrugterne til side, imens du tilbereder svampene. Svits svampene i lidt olivenolie på en pande ind til de har afgivet deres væde. Tilsat salt og peber, friskpresset hvidløg, citronsaft, fløde og hvidvin og lad det næsten koge ind. Tilsæt til sidst tynde skiver rød snackpeberfrugt og vend dem på panden sammen med svampene.

Rist rugbrødene og anret svampene ovenpå rugbrødene drysset med friskklippet persille.                                                                                                                                              

 

Undgå madspild:

  • Hvis du har nogle friske svampe/champignon til overs, kan du komme dem i en salat, i en gryderet eller pyt-i-pande med et spejlæg på toppen.
  • Hvis du har en rest citronsaft tilovers, kan du drikke det koncentreret, hælde resten i et glas vand og drikke det, hælde det ovenpå en frisk salat, i en wokblanding eller fryse det ned i en isterningbakke og bruge det ved en anden lejlighed.