Fuldkornsburgerboller - 10 stk

Prøv her de lækreste fuldkornsburgerboller med god fylde og smag. 

 

Ingredienser:

25 g gær 

3 dl vand 

1,5 dl surmælksprodukt, A38, yoghurt eller skyr naturel maks. 1,5 % fedt 

1 tsk. salt 

2 æg

250 g fuldkornsspelt mel, hvid hvedemel, rugmel, grahamsmel, fuldkorns durummel eller bland lidt af hvert.

100 g havregryn (fin- eller grovvalsede)

350 g hvedemel

Sammenpisket æg til pensling

2-3 spsk. sesamfrø, drysses ovenpå bollerne inden du sætter dem i ovnen. Kan udelades.

 

Sådan gør du:

Rør gæren ud i lunken vand. Tilsæt de øvrige ingredienser(undtagen sesamfrø). Ælt dejen til den er smidig. Stil dejen til hævning et lunt sted tildækket i 20 min.

Form 10 boller og tryk dem flade, cirka 1 cm tykke. Lad dem efterhæve 1 time. Pensl herefter bollerne med æg og drys med sesamfrø. 

Bag bollerne ved 200 grader varmluft i 20 min. eller til burgerbollerne har fået en lysbrun overflade. Du kan fint have 2 plader i ovnen på samme tid når du anvender varmluft ?.

 

Undgå madspild:

Burgerbollerne kan fryses ned. Burgerbollerne kan spises som tilbehør til en suppe eller fx laves til brødcroutoner (Se opskrift i kogebogen ”UNDGÅ MADSPILD og tryl med dine rester”)

 

TIP! Hvordan kan du vide om en bolle er færdigbagt? Tag en bolle ud af ovnen og bank på bunden – hvis den lyder hul og luftig, så er bollerne færdigbagte.

 

Burgermenuen ovenfor består af følgende:

Burgerbolle, opskrift ovenfor

Falafel, find opskrift på hjemmesiden

Rødebedefrikadeller, find opskrift på hjemmesiden

Rødbederåkost, find opskrift på hjemmesiden

Syltede rødbeder, find opskrift på hjemmesiden

Groftrevet squash

Salatblade

Græsk yoghurt med forårsløg, salt og peber

Halve cherrytomater