Blomkålssuppe

4 portioner 

Ingredienser:

1 blomkålshoved

4 kartofler, ca. 200 g

1 fed hvidløg

1 løg

1 liter grøntssagsbouillion

1 dl mælk eller madlavningsfløde

Lidt peber / friskkværnet peber

2 spsk. olivenolie

 

Sådan gør du:

Skær de grønne blade fra blomkålen. Hele blomkålen skæres i skiver på langs og på tværs. Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver. Løg og hvidløg hakkes groft. Alle ingredienser kommes i en gryde (på nær mælken/fløden og koges i 10 minutter til kartofler og blomkål er møre. Tilsæt herefter mælk/fløde og lad simre i 2 minutter. Blender herefter til en jævn fin suppe. Tilsæt evt. lidt mere grøntsagsbouillion til du får den rette konsistens. Smag til med salt og peber.

Servér din blomkålssuppe med ristet rugbrød, grovbolle eller grove knækbrød eller brødcroutoner. Hvis du gerne vil have kød til, kan du fx stege lidt kalkunbacon, alm. bacon eller varme nogle rejer eller tilsætte nogle kødboller. Som vegetar kan du fx tilsætte ristede kikærter med en klat skyr.

 

Undgå madspild:

Suppen kan fryses ned i mindre portioner. Så har du altid til en god frokost eller aftensmad på de travle dage. Suppen har en lang holdbarhed i fryseren - men lad det ikke gå for lang tid :-) - øv dig i at have et sundt flow i dine frostmadvarer.